Detektorhobby

298,00 DKK

Returret indtil 10.01.25 : Levering 1-2 dage

Det er koldt, surt og mørkt – alligevel trækker detektoren i de fleste, men en eftermiddag med en kop kaffe ved brændeovnen med en god bog om vores detektorhobby i hånden kan også være en dejlig adspredelse i den mørke tid.

 

En bog, der fortæller om oplevelserne med detektoren, store og små fund – lige fra hestesko til møntskatte – skuffelserne, faldgruberne, men ikke mindst de store øjeblikke med det rigtige bip.

 

En bog der fortæller om glæderne, fællesskabet og samarbejdet med ligesindede, klubberne og museerne garneret med detektorfolkets egne bedste billeder. Lyder det ikke som en god eftermiddag?

 

Sådan var oplægget til den nye bog ”DETEKTORHOBBY – kulturarven vi deler med hinanden” på en regnfuld efterårsdag i 2020. Den blev lidt anderledes, men så alligevel. En lang række detektorførere og museumsfolk tilbød nemlig med stor velvilje at deltage og bidrage til bogen. Derfor kan du nu læse om ovennævnte, men også om hvordan detektoren er blevet et vigtigt arbejdsredskab for museerne, måske et af de vigtigste, og om hvordan detektorhobby også er en slags mentalhygiejne, der giver ro i hovedet, når hverdagen fylder for meget.

 

Du kan endvidere læse om de gode søgesteder, fundstatistik, Danefæ og spændende enkeltfund og meget mere, men også om forpligtelserne når du er med til at finde, afdække og bevare et stykke danmarkshistorie. Muligheden for at dyrke en hobby med metaldetektorer er nemlig enestående for Danmark. Det er ikke forbudt som i mange andre lande, og derfor er omhyggelighed, registrering af fund og samarbejde med museerne så vigtigt. Velkommen til det mange kalder verdens bedste hobby – her er bogen så!

 

Bogen er redigeret af Jørgen Kjær, og den kan i øvrigt være den perfekte ”julegave” til landmanden, som så velvilligt udlåner sine marker til detektorfolket.

 

224 sider i stort format.

Indbundet.