Gert fra Århus fik hjælp af metaldetektor

oprettet d.

Gert fra Århus fik hjælp af metaldetektor
Gert fra Århus fik hjælp af metaldetektor
Gert fra Århus fik hjælp af metaldetektor

Under hækklipning i efteråret 2012 taber jeg min ring ned i noget der minder om en mini urskov, med et tæt grønt dække i bunden.

Da jeg opdager det går jeg straks i gang med at lede efter den, men kan efterfølgende konstatere at det egentligt blot havde gjort situationen værre, da jeg ved at gå rundt der hvor jeg tror jeg har tabt den, kommer til at træde den ned i den bløde lerjord der er under det grønne dække.

Efter en del gennemgange af området blev gode råd lige pludselig meget dyre, men heldigvis fandt jeg ud af at Detektorshop havde metal detektor som man kunne leje, og at det så var i Hovedgård gjorde det yderst bekvemt for mig der bor i Aarhus.

Det var så heller ikke helt uproblematisk at bruge metaldetektoren da der både var hønsetråd, jernrør og en del gamle øl- og sodavandsdåser der konstant gav udslag. Det hjalp en del da min kone kom hjem og jeg kunne binde hendes ring i en snor, og så gå rundt som en anden lystfisker og kaste den rundt omkring som om jeg var ude og fiske (hvilket jeg jo sådan set også var). Ja og så var heldet i den grad med mig, for jeg var lige ved at opgive håbet da jeg havde været hen over området nogle gange, og da jeg rent faktisk troede at det udslag jeg kunne konstatere på metaldetektoren var en øldåse, men det var altså min ring. Yes yes yes !

Som det ses på billede 2 så var den trådt godt ned i jorden - jeg havde ALDRIG fundet den uden hjælp af metaldetektoren fra Detektorshop. Tak for det.

Med venlig hilsen

Gert Bach Jensen


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar